Vi vet ikke hvor Dorte kom fra.
Berndt og Dorte hadde følgende barn (minst):
Ca. 1677: Søren, død før 1713.
Henricha, gift med Anders Hansen Tromvigen.
Anne Maria, voksen, men ugift i 1713.
Ca. 1680: Suend, død før 1713.
Ca. 1691: Hans, gift med Doreth Jensdatter Ebeltoft.
Ifølge skiftet etter Bendt og Dorothea døde de vinteren 1712-13.
Far til Golla, Søren Hansen, var forlover da hun giftet seg med Lars. Flere av hennes
søsken bodde på Selnes (Stornes).
Hun ble konfirmert i 1769, 17 år gammel.
Golla og Lars hadde følgende barn (minst):
1776: Ingebor. Hun døde på Sandøren i 1783, 7 år gammel.
Ca. 1780: Ane, gift med Effraim Knudsen Tønsviigen.
1780: Hans, født på Sandøren.
1782: Søren. Han døde på Sandøren i 1783, 1½ år gammel.
1785: Ingeborg, døde 9 dager gammel.
1786: Johannes, født på Sandøren, død før 1812.
1788: Søren, født på Sandøren. Han døde i 1828, 40 år gammel.
1790: Galla, født på Sandøren, Gaalle ble konfirmert 1807, 17 år gammel.
1792: Lars, født på Sandøren, antagelig død før 1795.
1795: Lars Andreas, født på Sandøren, død på Sandøre i 1817, 22 år gammel.
Ingebor ble født på Sandøren i 1776 og døpt 25. søndag etter Trefoldighet i 1776.
Faddere var Ole Sørensen, Hans Hansen Sandøren, Provf..iade Jrgens, Giertrud Monsdatter
og Else Mathisdatter Tennes (Kirkebok 1753-78, folio 26).
Hans ble født på Sandøren og døpt 5. søndag etter Trefoldighet i 1780. Faddere var Thomas Pedersen, Søren Sørensen, Hans Hansen Sandøre, Giertine Jrgens og Ingeborg Sørensdatter Stornæs (Kirkebok 1779-96, folio 15).
Søren ble født på Sandøren og døpt 2. søndag etter Trefoldighet i 1782. Faddere var Willum Jensen Langnæs, Hans Sørensen Stornæss, Hans Hansen Sandøren, Jomfræ Gertrud Jrgens og Maren Thomædatter Selnæss (Kirkebok 1779-96, folio 19).
Johannes ble født på Sandøren og døpt 1. pinsedag i 1786. Faddere var Hans Sørensen Selnæss, Hans Hansen Sandøren, Berteus Gansen(?) Strømmen, Elisabeth Ediæsdatter Selnæss og Karen Nielsdatter Sandøren (Kirkebok 1779-96, folio 32).
Søren ble født 08.01.1788 og døpt 3. søndag i fasten. Faddere var Hans Hansen Sandøren, Olle Borsen Tønsvigen (Olle Baarsen Tønsvigen, 96 år i 1801), Chrestian Hansen Korvigen, Karren Nielsdatter Sandøren (51 år i 1801) og Marte Hansdatter Strømmen
(Kirkebøkene 1779-96 folio 39 og 1787-95 folio 20).
Galla ble født 10.07.1790 og døpt 9. søndag etter Trefoldighet. Faddere var Hans Hansen Sandøren, Hans Andersen Holmekotten, Jamfru Skieldrop(?), Karren Nielsdatter Sandøren og Berrit Olsdatter Sletnæs (Kirkebok 1787-95, folio 29).
Lars ble døpt 7. søndag etter Trinitades i 1792 (Kirkebok 1779-96, nr. 63). Kirkebok 1787-95, folio 38, som angir hans faddere, er uleselig.
Lars Andreas ble født 10.09.1795 og døpt 18. søndag etter Trefoldighet. Faddere var Taasten Hansen Selnæs (Thosten, 38 år i 1801), Hans Sørrensen Selnæs (59 år i 1801), Olle Sørrensen Sælnes (52 år i 1801) Madam Bredal Tromsen og Ane Maria Olsdatter Selnæs (40 år i 1801). I folketellingen for 1801 kalles gården Selnæs «Solnæss». (1787-95, folio 51).
Deres datter, Golla Larsdatter, var fadder til Ane, datteren til Hans Larsen.
Ved folketellingen i 1801 bodde Golla i Sandøren og oppgis å være 52 år gammel.
Etter at Lars døde i 1808 ble Golla sittende med bruket udelt til 1812. Hun oppsa da 29.05.1812 halvparten, dvs. 4 merker, til fordel for sønnen Hans. Den annen halvpart beholdt hun til og med 1816 da den ble overtatt av hennes annen sønn, Søren.
Enken Golla Sørensdatter Sandøre døde i 1817, 65 år gammel.
-->> En Beate Hansdatter Sandøren døde i 1793, 24 år gammel.
En artikkel fra byhistorisk arkiv i Ebeltoft:
«Det er med glæde jeg opfylder ønsket om at berette om WILLOMB
SØRRENSEN. Af alle de mange tilskikkelser man møder under disse undersøgelser, der
strækker sig gennem 300 år, er der ingen jeg har hæftet mig ved som ved ham. Her møder
man den jævne Ebeltoftmand når han er bedst, men desværre også den sidste af sin art: rolig,
besindig, samvittighetsfuld, beskjeden, men også med en vis autoritet grundet på sin
uangribelighed og alder. Som han var har der været mange, men uden man har materiale til at
finde dem og deres navne. De dannede grundvolden i den lille verden de levede i, borgeren,
der hverken af fødsel eller erhverv hørte til eliten, men med grundsætninger af stor værdi. Det
var dem der har givet os den største viden om vores by, gjennem deres overbevisning at
BYEN og dens traditioner skulle værnes, og det er gjennem deres vidnesbyrd i grundtaxt og
tingbok vi får så meget at vide om den tid der gik forud for dem. Uden dem havde dette været
tabt.
Willomb Sørrensen træffer vi første gang 1666, da han er een af de 10
bådsmænd der skulle gøre tjeneste i flåden. Listen er dateret 26 April 1666 og underskrevet af
Admiral NIELS JUUEL.
Imidlertid gik Willomb i land og blev avlsmand, og giftede sig vist samtidig.
Gården han købte lå helt sønder i byen, hvor de andre avlsmænd også boede. Den var ved
grundtaxten i 1661 kun en lille bod taxeret for 50 Rdl, gammel og forfalden, og ejedes af
udenbyes folk, men udlejet til en ruineret skipper PEDER THUESEN, som døde kort efter
tællingen. Selv boede han til leje lidt længere oppe i gaden. Hans hustru hed DORTHE
PEDERSDATTER, og det er muligt hun har været datter af nævnte Peder Thuesen, idet
bådsmændene sjældent erhvervede sig gård uden ved ægteskab.
1667 ses i Ildstedskatten at boden nu er blevet en WAANING, en mellemting
mellem en bod og en gård. Og nogen helt ringe våning har det ikke været, for dens skorsten
rummer både kakkelovn -(Kielgruve)- bagerovn, og Maltkølle, og det sidste fandtes ellers kun i
store gårde. Grundtaxen 1683 fortæller os at det er en WAANING med et kålgårdsted vurderet
for 52 rdl. I 1784 begynder den første bevarede tingbog, og det er her vi lærer Willomb
Sørrensen at kende.
Han møder som autoritet ved vurderinger, skifter, vidne i stridigheder om
markskel, det gjorde selvfølgelig så mange andre gamle dannemænd i byen, men når Willomb
Sørrensen er med ved en opmåling eller andet, så står hans skøn fast og urokkeligt. Han har,
blant sine ligemænd, den sjældne stilling, at han bruges af øvrighedens mænd i særlig
vanskelig tilfælde hvor de har brug for hans sagkundskab, og hans navn dukker op sideordnet
med vice-byfoged og byskrivers, når der før en retsforhandling har været møder om sagen. Vi
vet intet om hans familieliv ud over at hans datter Maren 1693 den 9 December blev gift med
en bådsmand RASMUS NIELSEN TEILGAARD (kaldet: TEIL-RAS) og 28 September
begravedes MAREN WILLOMSDATTER efterladende en lille datter på knap 1 år.
Vi ser nu det sjældne tilfælde at trods det at Tejl-Rasmus gifter sig igen, og har
sine nye svigerforældre i byen, så er dog stadig Willomb Sørrensen hans svigerfader, der står
fadder til de mange barn, der fødes i det nye ægteskab, og da svigersønnen køber en gård
bag Kirken, og er ved at blive frasvindlet den av en skovfoged fra Skovgårde, er det Willomb
der måned efter måned møder i retten, og tilslut hans ord mod skovfogdens der redder gården
for Tejl-Ras.
Ved bytinget ser vi ham sammen med 5 skippere stå op (1695) og som byens
ældste borgere vidne om byens skatterestance, hvoraf ingen av disse 6 har haft nogen del,
idet de aldrig har skyldt nogen skatter bort.
Han var en flittig kirkegænger og vi ser 1679 at DORTHE WILLOMB
SØRRENSENs har fast stolestade i kirken: det 3die stad i 4de stol neden den nordre kirkedør,
som er under loftet... (pulpituret).
Gamle Willoms alderdom blev ikke let, gården forfaldt, og sønnen Thomas var
vist ikke meget værd. De udpinte marker gav ringe udbytte, og trods et slitsomt liv måtte han
se resultatet af sit arbeidsomme liv reduceret så gæld og forpligtelser åd sig ind på formuen. I
det følgende århundre blev avlsmændene i Ebeltoft fattige folk, der arbejdede hårdt med ringe
resultat.
Den 5te December 1705 blev han begravet».
Av plasshensyn er artikkelen forkortet.
Viborg Købstads Historie angir under rådmenn: «Christen Sørensen Hegelund, 1614 - 1622. Søn af Raadmand Søren Hegelund i Viborg og Maren Christensdatter».
Borgmester 1614 efter Morten Hvass og med Gunde Skriver til 1619 og derefter med
Peder Sørensen.
Gift med 1) Borgermester Gunde Skrivers datter, 2) Karen Jensdatter».
Biskop Peder Jensen Hegelund i Ribe skriver i sine «Almanakoptegnelser»: 15.04.1589: «Christen, Søffren Mortenssøns Hegelunds søn aff Wiborg, vaar her oc skulde til Leipzig».
Chr. Brokkenheuser skriver i 1939 om personer og forhold i Viborg.
Om Christen, borgermester i Viborg omkring 1620, skriver han at «med ham ophørte, saa vidt det kan ses, den mandlige Gren af Slægten at bo i Byen
- hans to Sønner rejste til Norge - og denne var derefter kun repræsenteret paa Spindesiden».
Ifølge «Samisk Ætt» (Lapland Ancestry) var Christen Sørensen Hegelund far til Troms-fogden Morten Christensen Hegelund og borgermester i Viborg på Jylland.
I 1690 får vi en ny skatteliste over handelsfolket, store som små, bortsett fra
byborgerne. Blandt nyetableringene var noen knoppskytninger fra eldre handelshus. Morten,
sønnen til Søren Mortensen Hegelund i Nord-Grunnfjord, hadde nå etablert seg på Bakkeby,
det første kjente eksempel med handel på fastlandet. I 1693 bygslet han gården her, fra 1699
også Breivik tvers over fjorden.
I tiden 1700-1708 hadde Morten jekt sammen med sin far, Søren Mortensen Hegelund i
Nordre Grunnfjord. I 1720 eller litt før hadde Morten rådd seg til ny jekt, og denne var i drift like
til 1734, den siste tiden under hans enkes ledelse. Styrmann var en tid Axel Rambø. I 1735 var
bygdefarjekta gått over til Jegervann, der Mortens svigersønn, Morten Hansen Horsens fra
Stakkvik, var skipper. I 1742 opphørte jektefarten, og i 1744 var jekta forlengst oppråtnet,
opphugget og brent. I 1763 sto fortsatt den gamle jektevengen på land. Senere kom det ikke
noen jekt her.
Jekteturene ble viktige deler av årets innhold for mange Karlsøyværinger på 1700-tallet.
Selv om det oftest bare var tale om en tur årlig, ble det mange Karlsøyværinger som gjennom
årene fikk stifte bekjentskap med Bergen by, og den lange kyststripen fra Karlsøy til Bergen.
Dette var en strekning på ca. 140 eller kanskje 150 mil, når vi tar hensyn til alle krokene på
leia!Fra årene 1731 og 1733 er det bevart tollbøker fra Bergen, og vi får nå for første gang
opplysninger om i alt 9 anløp der disse 2 årene av de 4 Karlsøyjektene fra Kvitnes, Bakkeby og
de 2 fra Hansnes. Bakkebyjekta gikk 2 turer i 1733.
Endel av den gamle handelsoverklasse levde nå som velstående utredere og
fiskerbønder, tildels med stort tjenerskap, og med store gårder. Utredergruppen besto i stor
grad av slekter som var utgått fra eller inngiftet i Figenschou- og Hegelundslektene. Disse to
slektene, som var «grunnlagt» på slutten av 1600-tallet, ble i det følgende århundre og enda litt
lenger fullstendig dominerende i Karlsøy sogns økonomiske og sosiale struktur. Slektenes
medlemmer giftet seg med hverandre, og de opptok i seg mesteparten av det som ellers var i
området av sosialt og økonomiskt fremstående slekter. Tilsammen utgjorde disse slektene
nærmest et integrert sosialt system, som vi kanskje kunne kalle en «klan».
Skattematrikkelsen av 1647 viser:
«Bachebye 2 pd.
Peder Halduorsen 2 pd.
Kongens gresleige.»
Morten etablerte seg på Bachebye ca. 1693.
Manntallet i 1701 oppgir for Bachebye:
«Carlsøe Sogn og Meenighed J Helgøe Tingsted.
Opsidernis eller Leil: Stand og Vilkor:
Raar Sig meget Vel. Hafer Sin Handel af Bergen og holder half Jeytefache med
Søfren Mortens: Sin fader.
Gaardernis eller pladsernis Nafne:
Bachebye.
Opsidernis eller Leil: Nafne:
Morten Sørenssen, Alder: 42.
Sønnernis Nafne:
Christen Mortenssen, Alder: 5½.»
Han hadde 10 drenger på gården.
Eksaminasjonsprotokollen ved matrikkelforarbeidet i 1723 viser for «Helgøe Tingsted»:
«Nummer:
12.
Gaarde Nafne:
Bachebye.
Opsidders Tall:
1 opsider
Proprietairs og Bøxel-Raadig:
Baron de Pettersen.
Huusmands Pladser:
Ingen Huusmands plads.
Schoug og Setter:
Brendeved.
Qvern og Fischerie:
Fiskerie er der.
Situation og Beleilighed:
Lætvunden.
Sæd:
Ingen Sæd.
Korn aufling:
Ingen Aufling.
Hæste og Creature:
1 Hæst - 2 Kiør - 6 Sourer - 10 Geder.
Taxt effter Gamble Matricul [1 våg = 3 bismerpund (Pd.) = 72 bismermerker]:
0 - 2 - 0».
Utdrag fra den samtidige matrikuleringsprotokollen:
«Opsiddernes Nafne:
Morten Sørens:
Taxt effter Gl: Matricul [W: - Pd: - Mark]:
0 - 2 - 0.
Gl: Leilending Schat [rDr: - Shilling]:
0 - 32».
Morten døde i 1732:
«2 Juledag: Liig Prediken over Morten S: Hegelund».
Skifte etter Morten, som ble avholdt 04.07.1733, viser at han var en rik
handelsmann:
«Kongl: May.ts. Sorenskriver Asmus Rosenfeldt tilligemed Johan Nils: Svensbye og
Jachob Arnts: ibm. begge siste som vurderingsmænd Giør Vitterligt at Anno = 1733 d = 4de
July vaer de forsamlede paa Bachebye udj Ulsfiorden, for der at holde Registrering, Skifte og
deeling efter agtbahre Mand den Sal: Morten Sørensen Hegelund, som sammested boede og
døde. Ved denne forRetning var da overværende den Sørgende Enche Inger Christensdatter
Lorch, Saa og den Sal: mands Efterlevende Børn Nemlig
Christen Mortens: Hegel: Nu Boende paa Oldervigen udj Hillisøe tingstæd,
Søren Mortens: Boende paa Vandstuen her i tingstædet,
Morten Mortensen ugift og hiemme,
Anne Margrethe Mortensdatter gift med Hr. Morten Hansen paa Jægervatten,
Allet Mortensdatter gift med Hr. Anders Kihl og boer paa Bensjord udj Hillisøe
tingstæd.
Alle fuldmyndige og for skifteforretningen tilstæde, undtagen Anders Kihl, som hafde
Undskyldt Sig iche at havt leilighed Nu at møde, og foretningen Dog iche derfor at og holdes.
Saa var ej heller Sønnen Søren Mortensen her til stæde, mens Var dog og hans Med arfvinger
Lovligen varslet, at bivære forRetningen. Dernest forregar Enchen, at eftersom Ingen andre
var at bekomme vachun Begierende sin Svoger Hr. Morten Hans: ville paatage sig det Møye
at være hendes Lauvwærge, hvilches hendis Begier hand og Enhenteret hende. Och blev
saa dernest Jndbemelte forRetning udj bemte. til stædeværende arfvingers Nærværende
forretaget og dermed for d.faret Saaledes som følger.
Registrering.
...
Forretningens ganske boens saa til den Summa 734 rdr. 2 ort 9 sh.
...
Meere krav og afgang Befands icke att være og løber sig saa forskrefne afgang ...
alt til den Summa 108 rdr. 2 ort 7 sh.
hvilket alt fra den Skifteboens Meedel afgaar og bliver Saa igien Udj behold 626 rdr. 2
ort
af hvilchen Beholdning Enchen tilkommer 313 rdr. 1 ort.
...
var det sluttet og paa Retteste maader til Endelighed udførdt och har da Enhver
fordelende saa vel som Arfvingene der var alle myndige sig derefter at Rette og Sit tilkommede
til sig at Annamme, det Enchen med sin Lougverge, haver til Enhver at levere Naar ...
....
hvilket at og Samtlige arfvinger efter Loven tilligemed har at underskrive og forseyle.
Datum Grebstad Ut Supra».
Store deler av de utestående foredringer hos handelsmannen var uviss eller
uerholdelig, og gjelden fungerte dermed som en handelstvang. Den sikret samhandelen for
utrederen, og bandt fiskerbonden til sin kreditor, både i Bergen og lokalt. Selv om gjelden
stadig steg og til slutt måtte avskrives, må det likevel ha vært innkalkulert adskillig fortjeneste til
handelsmannen. I boet etter Morten ble debitorenes samlede gjeld til boet avskrevet med ikke
mindre enn 55 %.
Ett år senare flyttar Alfhild tillbaka till Örebro. Överkalix AIIa:3c (1920-1929) Bild 1590 / sid 651, och blir lärare i Längbro utanför Örebro. Längbro B:3 (1916-1925) Bild 630 / sid 118 där hon bor i Karlslunds skolhus. Där bor även hennes bror som också är skollärare. Längbro AIIa:5 (1916-1925) Bild 650 / sid 56
Hon gifter om sig med Peter Hales och får barn, hon skiljer sig 1950. Söker man på hennes namn så finner man att 1952 får hon patent i England på en skridsko-kontruktion. http://worldwide.espacenet.com/publicationDetails/biblio?CC=GB&NR=675614. Dottern Brita är tydligen berömd konståkerska och är med i shower vid 14-15 års ålder.
Enligt skilsmässohandlingarna anges att Alfhild vistats en tid i Paris under 1932.
Alfhild flyttar till Stockholm den 1931-12-14 efter hemskillnaden träder i kraft. Troligen har hon i praktiken redan flyttat när flytten skrivs in. Hon bor i Högalid på Folkskolegatan 22, Högalid BI:9 (1931-1931) Bild 660 / sid 323. Hon heter då Malmroti efternamn.
Bara ett par månader efter hemkomsten begär paret hemskillnad i Örebro Häradsrätt, den träder i kraft 1931-11-12 efter den gängse medlingen som sker 1931-09-18. Skilsmässa ansöks sen ett år senare och vinner laga kraft 1932-12-12. I domen om hemskillnad döms Håkan att betala 250 kr i underhåll varje månad tills att skilsmässan träder i kraft.
1934-05-25 skrivs en flyttattest och Alfhild flyttar till Tanger i Marocko, en Hales, Brittisk Post officer nämns som plats hon flyttar till. Det är mannen hon senare gifter sig med och verkar senare bosätta sig i England med Hales. Högalid BIIb:4 (1934-1936) Bild 1160 / sid 108.
Alfhild föds i Närkes Kil 1902 och bor i klockaregården, fader dör 1914 och Alfhild och modern bor kvar, syskonen har redan flyttat.
* NN is the Latin abbreviation for "nomen nescion" or "non nominandus" meaning "name is not known" which is a standard across Europe for genealogy, newspaper reports and court affairs. This is more language neutral and globally acceptable than using the English terms "Miss", "son" or "daughter" in place of an unknown given name. It is also preferable than leaving the given name blank, as it clearly indicates the name is missing.
* NN is the Latin abbreviation for "nomen nescion" or "non nominandus" meaning "name is not known" which is a standard across Europe for genealogy, newspaper reports and court affairs. This is more language neutral and globally acceptable than using the English terms "Miss", "son" or "daughter" in place of an unknown given name. It is also preferable than leaving the given name blank, as it clearly indicates the name is missing.
