En artikkel fra byhistorisk arkiv i Ebeltoft:
«Det er med glæde jeg opfylder ønsket om at berette om WILLOMB
SØRRENSEN. Af alle de mange tilskikkelser man møder under disse undersøgelser, der
strækker sig gennem 300 år, er der ingen jeg har hæftet mig ved som ved ham. Her møder
man den jævne Ebeltoftmand når han er bedst, men desværre også den sidste af sin art: rolig,
besindig, samvittighetsfuld, beskjeden, men også med en vis autoritet grundet på sin
uangribelighed og alder. Som han var har der været mange, men uden man har materiale til at
finde dem og deres navne. De dannede grundvolden i den lille verden de levede i, borgeren,
der hverken af fødsel eller erhverv hørte til eliten, men med grundsætninger af stor værdi. Det
var dem der har givet os den største viden om vores by, gjennem deres overbevisning at
BYEN og dens traditioner skulle værnes, og det er gjennem deres vidnesbyrd i grundtaxt og
tingbok vi får så meget at vide om den tid der gik forud for dem. Uden dem havde dette været
tabt.
Willomb Sørrensen træffer vi første gang 1666, da han er een af de 10
bådsmænd der skulle gøre tjeneste i flåden. Listen er dateret 26 April 1666 og underskrevet af
Admiral NIELS JUUEL.
Imidlertid gik Willomb i land og blev avlsmand, og giftede sig vist samtidig.
Gården han købte lå helt sønder i byen, hvor de andre avlsmænd også boede. Den var ved
grundtaxten i 1661 kun en lille bod taxeret for 50 Rdl, gammel og forfalden, og ejedes af
udenbyes folk, men udlejet til en ruineret skipper PEDER THUESEN, som døde kort efter
tællingen. Selv boede han til leje lidt længere oppe i gaden. Hans hustru hed DORTHE
PEDERSDATTER, og det er muligt hun har været datter af nævnte Peder Thuesen, idet
bådsmændene sjældent erhvervede sig gård uden ved ægteskab.
1667 ses i Ildstedskatten at boden nu er blevet en WAANING, en mellemting
mellem en bod og en gård. Og nogen helt ringe våning har det ikke været, for dens skorsten
rummer både kakkelovn -(Kielgruve)- bagerovn, og Maltkølle, og det sidste fandtes ellers kun i
store gårde. Grundtaxen 1683 fortæller os at det er en WAANING med et kålgårdsted vurderet
for 52 rdl. I 1784 begynder den første bevarede tingbog, og det er her vi lærer Willomb
Sørrensen at kende.
Han møder som autoritet ved vurderinger, skifter, vidne i stridigheder om
markskel, det gjorde selvfølgelig så mange andre gamle dannemænd i byen, men når Willomb
Sørrensen er med ved en opmåling eller andet, så står hans skøn fast og urokkeligt. Han har,
blant sine ligemænd, den sjældne stilling, at han bruges af øvrighedens mænd i særlig
vanskelig tilfælde hvor de har brug for hans sagkundskab, og hans navn dukker op sideordnet
med vice-byfoged og byskrivers, når der før en retsforhandling har været møder om sagen. Vi
vet intet om hans familieliv ud over at hans datter Maren 1693 den 9 December blev gift med
en bådsmand RASMUS NIELSEN TEILGAARD (kaldet: TEIL-RAS) og 28 September
begravedes MAREN WILLOMSDATTER efterladende en lille datter på knap 1 år.
Vi ser nu det sjældne tilfælde at trods det at Tejl-Rasmus gifter sig igen, og har
sine nye svigerforældre i byen, så er dog stadig Willomb Sørrensen hans svigerfader, der står
fadder til de mange barn, der fødes i det nye ægteskab, og da svigersønnen køber en gård
bag Kirken, og er ved at blive frasvindlet den av en skovfoged fra Skovgårde, er det Willomb
der måned efter måned møder i retten, og tilslut hans ord mod skovfogdens der redder gården
for Tejl-Ras.
Ved bytinget ser vi ham sammen med 5 skippere stå op (1695) og som byens
ældste borgere vidne om byens skatterestance, hvoraf ingen av disse 6 har haft nogen del,
idet de aldrig har skyldt nogen skatter bort.
Han var en flittig kirkegænger og vi ser 1679 at DORTHE WILLOMB
SØRRENSENs har fast stolestade i kirken: det 3die stad i 4de stol neden den nordre kirkedør,
som er under loftet... (pulpituret).
Gamle Willoms alderdom blev ikke let, gården forfaldt, og sønnen Thomas var
vist ikke meget værd. De udpinte marker gav ringe udbytte, og trods et slitsomt liv måtte han
se resultatet af sit arbeidsomme liv reduceret så gæld og forpligtelser åd sig ind på formuen. I
det følgende århundre blev avlsmændene i Ebeltoft fattige folk, der arbejdede hårdt med ringe
resultat.
Den 5te December 1705 blev han begravet».
Av plasshensyn er artikkelen forkortet.
1625 - 1705 (80 år)
