Elair Le Grand är kolare vid Fada och Bränn-Ekeby 1628--29 och anställs 12/5 1629 för ytterligare två år vid Nyköpingsverken (Leufstaarkivet RA).I domboken för Värmlands bergslag 24/3 1634 sägs att:Ellert Legrand een fransos kolare hade slaget och hugget een kollare dreng, Nills Peerson widh nambn ...Hans vistelse i Värmland är bara tillfällig, redan året därpå är han engagerad av Jacob de la Gardie och återfinns vid Julita bruk, Iler de Gran, kolare (roteringslängd 1635).Jacob de la Gardie låter honom sedan deltaga i arbetet vid Västersilfberget 1637--38, varefter han tjänstgör vid Gyttorp 1638--48. Slutligen finner vi honom vid Hammarby bruk i Nora 1654--57.
Elin flyttar 1925 till Näverviken Lungsund AIIa:4 (1914-1928) Bild 3460 / sid 310 där hon arbetar som tjänarinna i ett år innan hon flyttar 1926 till samma adress som sin bror Carl Wilhelm. Hon är troligen vid det tillfället redan med barn. Lungsund AIIa:4 (1914-1928) Bild 2810 / sid 245
Elin Toresdatter til Leikum i Eidsberg. I 1349 kom sortedøden til Norge og sagnet fortæller, at Elin og Erling tog familien med til udlandet. I 1351 er Erling sammen med Abbed Olav fra Nidarholm i Avignong for at anmode Paven om Palium, som var et hvidt bånd, som ærkebiskoppen fik af paven som tegn på sit lovlige valg som ærkebiskop. Hun er også nok den Elin, som i det Herrens år 1352 testamenterede til søster Elisabeth i Oslo et "Agnus Dei" - medaljong. Elisabeth, som var nonne, var nok søster til Elin. Dette arvestykke var ikke en mynt eller myntstykke, men snarere et pilgrimsmærke, som var lavet i Rom af voks til påskeljosa til paven i symboler som Guds lam, Kristushoved og andre kristne symboler. Senere blev disse symboler båret i en sølvkapsel, som var forsynet med Agnus Dei billedet. De trodede på, at de herfor var beskyttet mod sygdom og andet ondt. Senere bar de mærkerne i halskæde og særlig vigtigt var det for en barselskone. Over døren i kapellet på Giske er der instøbt et Angus Dei, som er Guds lam. Elins søster fik af sin mor Ingeborg Erlingsdatter et Psaterium, som er en billede med 3 motiver: Kong David spiller på harpe. Kong David bliver kronet. David bliver dræbt. Dette billede var frem til 1425 i Giske-slægtens eje. Elin og Erling havde på Giske en håndskrevet bog indeholdende de gældende love, ligesom der i bogen var en liste over dødsdagene til familien Hendes far, Tore Haakonson på Leknes var rigskansler og søn til Håkon Bisp
Ellen og Haagen hadde antagelig følgende barn, her oppført i samme rekkefølge som
ved skiftet etter Haagen 30.07.1753. De fire eldste oppgis da å være myndige. De
forskjellige kilder ved vurdering av når barna ble født er skiftet etter deres far i 1753,
opplysningene i et «Siele Register» i 1769, manntallet i 1801 og alder oppgitt ved deres
begravelser. Disse kilder gir tildels sterkt motstridende aldersopplysninger, men det må kunne
antas at i alle fall de umyndiges alder ved skiftet er korrekt:
Ca. 1720: Hans, gift med Karen Andersdatter, 50 år i 1769, død på Balsnes i 1773, 53 år
gammel.
Ca. 1718: Thomas, gift med Adelus Thomædatter, død på Kalsletten i 1790, 72 år
gammel «af alderdom».
Ca. 1720: Anders, død på Kalsletten i 1757, 37 år gammel.
Ca. 1732: Hemming, gift med Marrit Hansdatter Sandøre,
oppgis å være 37 år i 1769, 80 år da han døde på Thomasjord i 1799!
Ca. 1735: Knud, 18 år ved skiftet i 1753, gift med Pernilla Jonsdatter,
oppgis å være 75 år i 1801!
Ca. 1737: Lars, 16 år ved skiftet i 1753, gift med I Else Nielsdatter II Sara
Hendrichsdatter,
på Storstennæs i 1801, oppgitt alder 69 år.
Ca. 1738: Haagen, 15 år ved skiftet i 1753, gift med Margrethe Pedersdatter Kragnæs,
oppgis å være 67 år i 1801 og 71 år da han døde på Kalslettten i 1805!
Da Hans Haagensen Balsnæs døpte sønnene Haagen i 1755 og Cornelius i 1757, var
Thomas fadder. Hans døde i 1773, 53 år gammel.
Thomas giftet seg med Adelus Thomædatter og fikk sønnen Thomas i 1756. Thomas
Haagensen Kalsletten døde i 1790 «af alderdom», 72 år gammel. Datteren Marith døde i 1780,
21 år gammel.
Da Anders Hogensen Treslet døpte sin datter Elen i 1755 var Thomas fadder. Anders
Haagensen Kalslet døde i 1757, 37 år gammel. Han ble begravet 26.12.1757. Samtidig
ble Margrete Christophersdatter Kalslet begravet, 66 år gammel.
Hemming bodde på Kalsletten da han forlovet seg i 1759. Han flyttet så til
Tommesjorden. Da han giftet seg i 1759 og fikk sine barn fra 1760 er det vel rimelig å legge
hans alder i «Siele Registeret» fra 1769 til grunn og ikke den oppgitte alder da han døde.
Knud fikk en sønn i 1774. Da han fikk datteren Elen i 1781, var Haagen fadder. Ved
manntallet i 1801 oppgis han å være 75 år gammel.
Faddere ved dåpen til flere av Haagens barn var Hans Haagensen Balsnæs, Thomas
Hogensen og Hogen Thomesen. Haagen døde på Kalsletten i 1805, 71 år gammel.
Lars Haagensen Kalslett giftet seg med Else Nielsdatter i 1756. Han giftet seg igjen som
enkemann med Sara Hendrichsdatter i 1775.
Et «Skatte Mandtal over Tromsøe og Helgøe Menigheder» fra 01.09.1767 viser:
«Matr: N: og Gaardenis Nafne:
No 25 Kalsletten.
Mænd og Hu: Nafne:
Peternilla Hemingsd.
Børn og tienstefolk som ikke faar løn:
Heming Bents.
Johannes Bents.
Jacob Bents.
Contribuernes Antal: 1.
De fattige:
Hogen Hogensen og Hu: Margreth Peders:
Elen Hansd:
Børn og tienstefolk som ikke faar løn:
Knud Hogens:
Marith Pedersd:
Contribuernes Antal: 1.
Thomas Hogens: og Hu: Adelin Thomæsd:
Børn og tienstefolk som ikke faar løn:
Barbro Thomasd:
Contribuernes Antal: 2».
Et «Siele Register over Tromsøe og Helgøe Menigheder saaledes som de befandtes at
være udi Tall d: 15. aug: 1769» viser at Ellen bodde på Kalsletten sammen med sønnen
Haagen:
«Gaardernes Nafne:
Kalslette
Brukarar og koner:
Peternilla Hemmingsd. Enke - 64 [år]
Born:
Hemming Bens. - 34, Johannes Bens. - 30, Jacob Bens. - 20
Brukarar og koner:
Peder Hans. o.h. - 70, Anne Kirstina Olsd. - 60
Tenarar:
Peternilla Olsd. - 24
Brukarar og koner:
Hogen Hogens. o.h. - 36, Margreth Pedersd. - 35
Born:
Hogen Hogens. - 10, Peder - 8, Villum - 6, Anders - 4, Jens - ½
Tenarar:
Knud Hogens. - 39, Anne Andersd. - 20, Ingebor Andersd. - 15, Elen Hansd.
Enke - 78
Brukarar og koner:
Thomas Hogens. - 50, Adelus Thomæd. - 32
Born:
Hogen Hogens. - 15, Thomas Thomas. - 13, Anders - 11, Hans - 8, Antonius - 3,
Barbroe - 22
Tenarar:
Elen Andersd. - 10».
Ellisef (Elisabeth) var datter av storfyrste Jaroslav av Russland og Olav Skøtkonungs datter Ingegerd. Hun ble i 1045 gift med Harald Hardråde, da han på hjemtur fra Konstantinopel en tid oppholdt seg i Russland. Det virker ikke som om hun straks fulgte ham til Norge, for han giftet seg like etterpå også med Tora av Arnmødlingslekten. allikevel ble ikke ekteskapet med Ellisef oppløst, for ipå slutten av Haralds regjeringstid opptrådte hun ved hans side, og hun fulgte med ham på felttoget til England i 1066, hvor Harald falt. Hun hadde da med seg døtrene Maria og Ingegerd. Maria døde samme dag som Harald. Senere giftet hun seg med Svend II Estridsson, og deres sønn Torgils ble storfyrste i Russland.
Elsa Jonsdotter: Undergått 6 års straffarbete för barnamord, lösgiven den 6 mars 1868. Kyrktagen 7 juli 1872 såsom inhyses änkling Johan August Mörks i Kvarntorps hustru. Lysning med honom den 13 juli 1872. (HF AI:18c p 158)
