Vi har kun Snorres ord for at Halvdan Svarte hørte til Ynglingeætten. Han skal ha vært sønn til Gudrød Veidekonge og Åsa, og dermed en yngre halvbror av Olav Geirstadalv. Geirstad er antagelig Gjekstad i Sandar. Dette er nabogården til Gokstad, der en svær skipshaug ble gravd ut i 1880, og grunnen der haugen lå, har antagelig i sin tid tilhørt Gjekstad. En høvding i 50-60 års alderen lå i skipet, og dateringen kan passe, slik at det kan være fristende å tenke på Olav. Tradisjonen kaller ham Geirstadalv.
Det er merkelig lite i overleveringen som knytter Harald Hårfagre til Vestfold. Vi må likevel bli stående ved, som det rimeligste - siden det ikke finnes spor av noen annen opprinnelse i overleveringen - at Halvdan Svarte virkelig var et skudd på Ynglingeætten i Vestfold. Men han kan ha tilhørt en nordligere gren. Saga og sagn knytter ham først og fremst til Ringerike og Hadeland, og den sikreste tradisjonen om hans grav er den som sier at han ble hauglagt på Stein på Ringerike. Vi regner altså med at han rådde for et ikke ubetydelig rike på Vest-Opplandene, men at han også har fått Vestfold i sin makt - vel etter at Ragnvald Olavsson på en eller annen måte er forsvunnet ut av bildet.
Halvdan Svarte skal ha vært gift med Ragnhild, datter av en kong Harald Gullskjegg i Sogn. Han omkom på vårparten 860 under en tur på isen på Randsfjorden.
Snorre Sturlasson: Halvdan Svartes Saga:
1. Halvdan var årsgammel da faren falt, Åsa, mor hans, reiste straks vest til Agder med ham, slo seg ned der og tok det rike som hennes far hadde hatt. Der vokste Halvdan opp, han ble snart stor og sterk, han var svart i håret, og ble kalt Halvdan Svarte. Da han var 18 år gammel, fikk han kongedømme på Agder, like etter reiste han til Vestfold og delte riket der med broren, Olav. Samme høst dro han med en hær til Vingulmark mot kong Gandalv, de hadde mang en strid og det var seier på begge sider, men til slutt ble de forlikt; Halvdan skulle ha halve Vingulmark, slik som Gudrød, far hans hadde hatt før.Ð
9. Halvdan Svarte kjørte fra veitsle på Hadeland, og veien hans falt slik at han kjørte over Randsfjord; det var om våren; det var varmt av solen og det tinte godt. Og så kjørte de over Røykensviken, der hadde de brukt å vanne buskapen om vinteren, og der det var kommet møkk på isen, hadde det gravd seg hull av solvarmen. Da nå kongen kjørte over der, så røk isen, og der druknet kong Halvdan og en mengde mennesker, da var han 40 år gammel. Han hadde vært så årsæl en konge. Folk sørget så over ham, at da det ble kjent at han var død, og at liket var ført til Ringerike og skulle gravlegges der, så kom det stormenn fra Romerike og Vestfold og Hedmark, og alle krevde de å få liket med seg og hauglegge det i sitt fylke; alle trodde at de skulle få godt år om de fikk det. De ble forlikt på den måten at de delte liket i fire deler; hodet ble lagt i haug på Stein på Ringerike, og hver av de andre tok sin del med seg hjem og haugla den der, og alle disse haugene heter Halvdanshauger.
Vi kan ikke være sikre på når Haagen ble født. Ved skiftet etter hans far
30.07.1753 oppgis han å være 15 år, altså født omkring 1738, og dette bør vel være den
mest sikre kilden. Ved manntallet i 1801 oppgis han å være 67 år og når han ble begravet i
1805 oppgis alderen til 71 år. At Haagen ble konfirmert i 1755, gjør vel også 1738 til et rimelig
fødselsår.
«1758: Lørdagen 17 Juny bleve Haagen Haagensøn Kaldslet trolovet med Margrethe
Pedersd. Kragenæs. Forlovningsmændene «E N S» [Sign] Eric Nielsøn Kaldslet, «I I S» [Sign]
Jacob Jonsøn Søer Lanæs».
Haagen og Margrethe blir «Copulert» 13. søndag etter Trefolighet samme år.
I et «Skatte Mandtal over Tromsøe og Helgøe Menigheder» fra 01.09.1767 er
Haagen og Margrethe oppført blandt de fattige:
«Matr: N: og Gaardenis Nafne:
No 25 Kalsletten.
Mænd og Hu: Nafne:
Peternilla Hemingsd.
Børn og tienstefolk som ikke faar løn:
Heming Bents.
Johannes Bents.
Jacob Bents.
Contribuernes Antal: 1.
De fattige:
Hogen Hogensen og Hu: Margreth Peders:
Elen Hansd:
Børn og tienstefolk som ikke faar løn:
Knud Hogens:
Marith Pedersd:
Contribuernes Antal: 1.
Thomas Hogens: og Hu: Adelin Thomæsd:
Børn og tienstefolk som ikke faar løn:
Barbro Thomasd:
Contribuernes Antal: 2».
Et «Siele Register over Tromsøe og Helgøe Menigheder saaledes som de befandtes at
være udi Tall d: 15. aug: 1769» viser at familien bodde på Kalsletten sammen med Haagens
mor, Elen:
«Gaardernes Nafne:
Kalslette
....
Brukarar og koner:
Hogen Hogens. o.h. - 36 [år], Margreth Pedersd. - 35
Born:
Hogen Hogens. - 10, Peder - 8, Villum - 6, Anders - 4, Jens - ½
Tenarar:
Knud Hogens. - 39, Anne Andersd. - 20, Ingebor Andersd. - 15, Elen Hansd.
Enke - 78».
Ved folketellingen i 1801 bodde Haagen hos sin sønn, Peder, på Kalsletten. Han var
da 67 år og enkemann.
Enkemand Haagen Haagensen Kalsletten døde i 1805, 71 år gammel. Han ble
begravet på Midfastesøndagen.
Samtidig begraves to av hans voksne barn, Anders, 40 år gammel og Lisbeth, 36 år
gammel.
Skifte etter Haagen ble avholdt 08.11.1805:
«Johannes Henrich Aas Sorenskriver og Skifteforvalter over Senjen og Tromsøe
fogderie Giør Vitterligt at Aar 1805, den 8de November da det almindelige Høstting for Tromsøe
og Helgøe Tinglaug fremholdtes i Tromsøe Bye, blev i overværende af de 2de Vidner Hagen
og Schanke, een Skifteret sadt og fremholden efter en paa Gaarden Kalsleten i Tromsøe Sogn
som Jnderste med Døden afgangen Enkemand Haagen Haagensen; alt til vigtighed for Boets
Debi og Creditorer, samt paa følgende Skifte og Deeling imellem hans Børn ( :side
Registreringsforretningen :). Den utstædde Bekientgiørelse af 15de August ...
...
lovlig Registreringsforretning efter sammestedes med døden afgangne Inderste med
navne Haagen Haagensen, som da blev ... at have efterladt sig følgende Børn, nemlig:
1. Sønnen Peder Haagensen boende paa Arvetomten,
2. Jens Haagensen boende paa Gaarden Andersdahl,
3. Anders Haagensen Thomasjord, nu død, og har efterladt Sig følgende 3de
Børn
...
4. Sønnen Willum er død har efterladt Sig een datter
...
5. Datteren Ide var gift med Anders Jensen Schulgam er Død og har efterladt sig
2de Døttrer
...
Sønnen Peder Haagensen som blev lovlig tilholdt at fremvise riktig den afdødes
efterladenskaber, som loven bestemmer i tilfælde af underskab eller urigtig angivelse, det han
Lovede og derpaa angav, samt foreviste følgende Løsøre som blev Registreret og vurderet
Saaledes:
...»
Vi vet ikke hvor Dorothea kom fra.
Jens og Dorothea hadde tre barn:
Ca. 1693: Doreth, gift med Hans Bendtsen Findnes.
Ca. 1698: Willum, død i 1760, 62 år gammel.
Maren.
Flere hevder at Ide Jensdatter, gift med Peder Larsen Kragnæs, også var deres datter.
Jeg har imidlertid ikke sett bevis for at dette er korrekt. Noe som taler for påstanden er imidlertid
at Ide's datter, Margrethe, døper sin tredje sønn til Villum i 1764. Videre er Jens Willumsen,
antagelig sønnesønn til Dorothea og Jens, fadder da Margrethe døper sønnene Anders i 1767
og Zebulon i 1772.
Dorothea døde i 1756:
«Den 15 efter Trinit: blev Dorothea Jonsd. Søre Lanes begravet, som døde av
Luksesyge(?) i den Alder 90 Aar»
Vi vet ikke hvor Dorte kom fra.
Berndt og Dorte hadde følgende barn (minst):
Ca. 1677: Søren, død før 1713.
Henricha, gift med Anders Hansen Tromvigen.
Anne Maria, voksen, men ugift i 1713.
Ca. 1680: Suend, død før 1713.
Ca. 1691: Hans, gift med Doreth Jensdatter Ebeltoft.
Ifølge skiftet etter Bendt og Dorothea døde de vinteren 1712-13.
Viborg Købstads Historie angir under rådmenn:
«Peder Christensen Hegelund, 1550-1589.
afløste Jens Kat; Borgmester med Niels Andersen til 1571, derefter med Gunde Skriver.
Nævnes i 1581, 1585.
G. m. Karen Pedersdatter, Datter af Borgmester Peder Jensen Trane».
Chr. Bokkenheuser skrev 1931 i Viborg Folkeblad:
«Christen Hegelund var i Christian den Andens Tid Borger i Viborg. Han havde med sin
Hustru, der var Datterdatter af Jess Mattissøn Sochfod, 4 Sønner, Morten, Peder, Jens og
Søren».
Biskop Peder Jensen Hegelund i Ribe skriver i sine «Almanakoptegnelser»:
10.02.1565:
«Jeg skrev til Kristen (Mortensen) Hegelund i Prag.
Ifølge løse rygter, der stammer fra usikker hjemmelsmand, er der meddelt noget om, at
Frederik II, konge af Danmark, skulle være død, ligeledes, at Bohus og Elfsborg skal være
belejret af svenskerne, og at pesten raser i København. Ligeledes om en farlig ildebrand i det
slot, hvor hertug Adolf af Holsten fejrede sit bryllup o.s.v.»
Kommentar:
«Kristen Mortensen Hegelund var søn af Morten Kristensen Hegelund, borger og
rådmand i Viborg, en broder til Jens Kristensen Hegelund, borgmester i Ribe, Peder Hegelunds
fader. 06.01.1561 blev Christianus Høgelius, Danus immatrikulert ved Universitetet i
Wittenberg».
23.03.1565:
«Det blev meddelt os om den umådelige skat, som skal udredes af vore landsmænd, at
Ribe-borgerne alene skulle betale 8ooo thaler i krigsskat og kannikerne 3ooo. Så også at hver
tiende bonde er under våben, og at blomsten af Danmarks ungdom om kort tid skal sendes
mod svenskerne.
Det blev også meddelt, men med mindre sikre hjemmelsmænd, om en kamp, der
havde fundet sted, i hvilken en ikke ublodig sejr var tilfaldet vore; thi af svenskerne var der
faldet 18.ooo og af vore 10.ooo.
Jeg har skrevet til fader».
Kommentar:
«Peder Hegelunds fader var Jens Kristensen Hegelund, søn af Kristen Hegelund, borger
i Viborg, og dennes hustru Offens Pedersdatter. Sønner af dem var den allerede omtalte
Morten Kristensen Hegelund, rådmand i Viborg, Peder Kristensen Hegelund, borgmester i
Viborg 1550-89, Jens Kristensen Hegelund, rådmand i Ribe 1544 og borgmester samme sted
1554-71, gift 1. gang med Anne Pedersdatter, datter af Peder Ibsen og moder til Peder
Hegelund; hun døde 06.04.1562, gift 2. gang med Marine Kristensdatter Klyne, datter af
Kristen Pedersen, borger i Ålborg, enke efter Jens Klyne, borger og storkøbmand i Ribe; hun
blev 15.09.1566 gift med Jens Kristensen Hegelund».
30.01.1570:
«Min farbroder Peder Hegelund kom til Ribe».
Kommentar:
«Peder Kristensen Hegelund var borgmester i Viborg (1550-89), gift med Karen
Pedersdatter, en datter af den højt ansette rådmand i Viborg Peder Jensen Trane».
16.11.1571:
Marine Peder Mortensen (Hegelunds) aborterede».
Kommentar:
«Peder Mortensen Hegelund blev ca. 1561 gift med Marine Laugesdatter, datter af
rådmand i Ribe Lauge Steffensen og søster til Ribebispen Hans Laugesen».
Viborg Købstads Historie angir under rådmenn:
«Søren Mortensen Hegelund nævnes 10.11.1581 og 15.01.1585 [Viborg div. Dokumenter] og
16.07.1595 [Kongens Rettertingsdomme. Desuden Chr. Erichsen og Samling af Meddelelser om Personer og Familier af Navnet Hvass].
Viborg Købstads Historie angir under rådmenn: «Christen Sørensen Hegelund, 1614 - 1622. Søn af Raadmand Søren Hegelund i Viborg og Maren Christensdatter».
Borgmester 1614 efter Morten Hvass og med Gunde Skriver til 1619 og derefter med
Peder Sørensen.
Vid Majas bouppteckning 1828 fanns det följande djur på gården:
2 hästar, 1 i 9de och den andra i 14de året
2 stutar, i 5te och 6te året
6 kor
1 kviga
2 baggar
9 får
2 kvigor
vigda av J V Sundelius
Fästekvinnans fader, inhysesmannen Jonas Jonsson ifrån Östervik i Carlskoga församling, var personligen närvarande och gav muntligt giftemannabifall.
