Han er stamfaderen til den yngre Giskeslægt og til den senere Synnesslægt gennem datteren Elin og datterdatteren Gudrun Torsteinsdatter gift med Bård Jonson Synes 1360-1429. Anføres at være 63 år gl. ved sin død. Er derfor måske født 1292. Erling adelmand. Sad på Giske. Drotsæde 1323-1333. Dip. Norv. Bind I, Bergen 1324: 5 agtværdige personer fastsætter for Erling, Kongens Drotsete, han odelsgård i Stofrem i Stofrem Sogn, som han udløse efter andre. Købesummen skulle gå til Barfodsbrødrene i Bergen. Tildømtes Stodrheim i Eids Skipredide. Kanikerne i Bergen kvitterer for 25 brendt = 8,350 kg ægte sølv, for Stofrem gård. Kirken fulgte med. Han dømtes til betaling af 25 brendt. I februar 1323 blev der holdt hird- og bispemøde i Oslo, hvor Erling enstemmigt valgtes til drottsete og skulle styre det norske rige for den mindreårige konge, Kong Magnus Eirikson. Han var drottset til 1332, hvor kongen overtog. Erling havde kongens selg til sin disposition og kunne sammen med rådet bruge seglet. Erling regnedes for samvittighedsfuld og forstandig. Erling købte af Kolbein Toreson en del af Godøy i 1351. Erling var Norges rigste mand og fik via sit ægteskab jordbesiddelser i Viken og Orknøyerne. 1344: 8 mænd kundgør, at Erling køber øen Humlen i Borgund af Ogmund Eirikson med at han og søsteren skulle have kår deres livstid samt deres søn til det 16. år. Der var i disse år grænsestridigheder i Nordnorge - Finmark - og i 1323 overfaldt og afbrændte russerne Erlings slægtsgård i Hålogaland. Erling var i Svitjord - Rusland - i flere år for at ordne disse grænsestridigheder. Grænseaftalen blev undertegnet i Novogorod og Erling fik senere meget ros for dette af den norske konge. Erlings mærke er 2 korslagte bjælker med hver en hage i bunden.
Elin Leikum ble født 1295 , Tornberg, Østfold, Norway; døde, Lekum i Viken.
Andre Hendelser og Egenskaper:
_UID: 1A67822A88A944F08D953518EF4C71A24FF7
Notater:
Elin Toresdatter til Leikum i Eidsberg. I 1349 kom sortedøden til Norge og sagnet fortæller, at Elin og Erling tog familien med til udlandet. I 1351 er Erling sammen med Abbed Olav fra Nidarholm i Avignong for at anmode Paven om Palium, som var et hvidt bånd, som ærkebiskoppen fik af paven som tegn på sit lovlige valg som ærkebiskop. Hun er også nok den Elin, som i det Herrens år 1352 testamenterede til søster Elisabeth i Oslo et "Agnus Dei" - medaljong. Elisabeth, som var nonne, var nok søster til Elin. Dette arvestykke var ikke en mynt eller myntstykke, men snarere et pilgrimsmærke, som var lavet i Rom af voks til påskeljosa til paven i symboler som Guds lam, Kristushoved og andre kristne symboler. Senere blev disse symboler båret i en sølvkapsel, som var forsynet med Agnus Dei billedet. De trodede på, at de herfor var beskyttet mod sygdom og andet ondt. Senere bar de mærkerne i halskæde og særlig vigtigt var det for en barselskone. Over døren i kapellet på Giske er der instøbt et Angus Dei, som er Guds lam. Elins søster fik af sin mor Ingeborg Erlingsdatter et Psaterium, som er en billede med 3 motiver: Kong David spiller på harpe. Kong David bliver kronet. David bliver dræbt. Dette billede var frem til 1425 i Giske-slægtens eje. Elin og Erling havde på Giske en håndskrevet bog indeholdende de gældende love, ligesom der i bogen var en liste over dødsdagene til familien Hendes far, Tore Haakonson på Leknes var rigskansler og søn til Håkon Bisp
1320 - Ett 1400 (81 år)