Christopher var 12 år ved manntallet i 1701.
Det er sannsynlig at han var gift med Abelone Hansdatter Strømmen som var fadder da
hans sønn, Kiel, døpte datteren Aleth i 1757. Antagelig ble Kiels datter Abalona, døpt i 1761,
oppkalt etter sin farmor.
Strømmen med Strømsfjord hadde i 1723 en landskyld på 1 våg, 1 bismerpund og 12
merker. Christopher brukte 1 bismerpund 12 merker.
Eksaminasjonsprotokollen ved matrikkelforarbeidet i 1723 viser for «Hillesøe Tingsted»:
«Nummer:
59.
Gaarde Nafne:
Strømmen med Strømsfiord.
Opsidders Tall:
3 opsider.
Proprietairs og Bøxel-Raadig:
Tromsøe Præsteboels Jord.
Huusmands Pladser:
2de Huusmands pladser som føder 2 Kiør 6 smaler.
Schoug og Setter:
Fornøden Brendeved.
Qvern og Fischerie:
Beleiligt til Fiskerie.
Situation og Beleilighed:
Tungvunden. Nordlent.
Sæd:
Saaer 2 tn. Byg.
Korn aufling:
4 tndr.
Hæste og Creature:
16 Kiør - 20 Sourer - 10 Geder - 3 Hester.
Huusmandens Creator er 2 Kiør - 6 Sourer.
Taxt effter Gamble Matricul [1 våg = 3 bismerpund (Pd.) = 72 bismermerker]:
1 - 1 - 12.
Forhøied:
1 - 1 - 12».
Utdrag fra den samtidige matrikuleringsprotokollen:
«Opsiddernes Nafne:
[1]: Torleifs Enke.
[2]: Christopher Kieldsen.
[3]: Ole Kields:
Taxt effter Gl: Matricul [W: - Pd: - Mark]:
[1]: 0 - 2 - 0.
[2]: 0 - 1 -12.
[3]: 0 - 1 - 0.
[Sum]: 1 - 1 -12.
Gl: Leilending Schat [rDr: - Shilling]:
[1]: 0 - 32.
[2]: 0 - 24.
[3]: 0 - 16.
[Sum]: 0 - 72».
Christopher var fadder til en «Alett» i 1754 (Kirkebok 1753-78, folio 31). Han var fadder
ved dåpen til Aleth, datter til sønnen Kiel, i 1757.
Christopher døde i Strømmen i 1758:
«XX Søndag efter Trinitat blev begraven Christopher Kieldsøn Strømmen Ætat 70 ann».
-->> Pric Kielsen Strømmen fikk datteren Henrica i 1760. Elen Kielsdatter var fadder
(Kirkebok 1753-78, folio 46).
Strømsgaarden ble kalt «Strømmen», skrives «Strømmen med Strømsfiord» i 1723.
Stedet har navn etter «Rystrømmen», det trange seilløp mellom Ryøya og Kvaløya. I følge O.
Rygh brukes Strømmen også som grendenavn for gnr. 57 - 62. Strømsfjord som nevnes i 1723
har vel egentlig betegnet bukten i Kvaløya hvor Voldelven renner ut.
Kiel var antagelig sønn til Torleif Pedersen på Storslett som ligger på Kvaløya nord-vest
for Kvitfjellet nær Hillesøy kirke. «Kield Tolefsøn - 18 Aar» føres under Storslett som sønn til
«Enchen Marith Christophersd:».
Manntallet i 1701 oppgir:
«Ellers findes Effterskrefne J Hillisøe Tingsted som Hører Til Tromsøe Menighed:
...
Opsidernis eller Leyl: Stand og Vilk:
Hielper Sig Noggenlunde af Sin Jord: med Noggen Credit fra Bergen:
Gaardernis eller pladsernis Nafne:
Strømmen med Strømsfiord.
Opsidernis eller Leil: Nafne: - Deris Alder:
Kiel Torlufs: - 62.
Sønnernis Nafne: - Deris Alder:
Christopher Kiels: - 12.
Lars Kiels: - 10.
Simen Kiels: - 3.
Torluf Kiels: - 6.»
I tillegg til sønnene var det fire drenger på gården, 28, 25, 22 og 20 år gamle.
Kiel døde antagelig før 1708. Ved skiftet etter hans hustrus 2. mann som ble avholdt på
Strømsjord 17.07.1713 ble det henvist til et skiftebrev oppsatt etter Kiels bortgang. Dette
er ikke funnet i skifteprotokollen for tidsrummet 21.05.1690 - 19.05.1713. I protokollen
er det imidlertid tilføyet på tittelbladet:
«Intet Skifte indført i tiden 1700 ?/5 - 1707 23/5».
-->>«Enkemand Erland Kielsen Strømmen» døde i 1808, 79 år gammel, og var altså født
ca. 1729.
Barbro Larsdatter ble født 1660 , Greipstad, Bakkejord, Kvaløy, Hillesøy, Troms, Norway (datter av Lars Olsen Grepstad); døde 1695, Straumsbukt, Tromsøysund, Tromsøysund, Troms, Norway.
Notater:
Barbro var antagelig datter til Lars Olsen Grepstad.
Barbro og Kiel hadde følgende barn (minst):
Ca. 1688: Christopher.
Ca. 1690: Lars, gift med Bereth Jonsdatter, død i 1761, 71 år gammel.
Ca. 1695: Torleif, gift med Gunille Povelsdatter, på Brokskar da Gunille døde der i 1753.
Ca. 1698: Simon, gift med Malene Hansdatter, skifte etter begge avholdt
05.08.1733.
Christense, gift med Hans Pedersen Berg d. y.
Etter at Kiel døde giftet Barbro seg med Torlef Erichsen.
Skiftet etter Torlef som ble avholdt 17.07.1713 viser at de ikke hadde noen felles
barn:
«Kongl: Maytr. Sorenskrifer over Tromsøe Fogderie Asmus Rosenfeldt, Giør witterligt at
Anno 1713 d = 17 July var Hand tilligemed tvende Edsvorne Laud Rettismend, Nafnlig Niels
Rønnelsen paa Bensejord og Jørgen Thommesen Bachebye, udj SkifteforRetning forsamlede
paa Strømsjord udj Hillesøe Tingst: beligende, der at handle
/: Efter den nu Sal: Mand Torlef Erichsen, som sammesteds Boede, og Døede -
14 dager efter Kyndelsmis Nest af.i.te(?) :/
om hans Efterladende Boes Ejendeler,
imellom hans Efterlefvende Enche
Barbra Larsdatter paa dend Ene,
og Bemte: dend Sal: Mands Efterlefvende Børn, paa dend anden Side, og Benchnte(?)
Enche Er Stifmoder til,
hvis Nafne er
Olle Torlefsen boende paa Noermel Er,
Erich Torlefsen boende paa Skulgammen,
Anders Torlefsen som Er nu Nylig gift og værende her paa Gaarden,
Marrite Torlefsdatter Er gift med Hans Hansen og boende paa Tenskier i
Senniens Fogderie,
Tørre Torlefsdatter Er gift med Claus Christensen og boende paa Tisnes og
Kari Torlefsdatter gift med Hendrich Rønnelsen boende paa Bachejord,
alle forskrefne Fuldmyndige, og Nu her personligen ved forRetningen tilstede, undtagen
Erich Torlefsen udj samme sin fraværende hand hafde beskicket sin Broder Olle Torlefsen paa
Sine Wejne.
Og blef da Boet udj for Benchnte(?) samtlige tilstedeværende Arfvinger, og Enchen med
Sin Sielftagne Laugverge Lars Larsen boende paa Grønjord i Senniens Fogderie og her Nu
tilstæde ved Forretningen, Registerit og Wurderit, samt Skiftet og Deelet, Hvorom er udj alt
saaledis Pahserit som følger.
....
Enchen foregaf at Hendis Egne Barn hafde her i Boet Indestaaende En Deel af Deris
Faderne Arf, som dennem Enchen ejer Reedt Fornøjelse for, hvorom blef da af Skiftebrefvet
Eftersendt, og da Befandis Dem at Restere Enchen, Nemlig
Christopher Kieldsen paa Sin Faderne Arf Resterer 2 Rd: 1 mark 10 sh:
Lars Kieldsen iligemaade Resterer 2 Rd: 2 mark 10 sh:
Torlef Kieldsen ligeledis 5 Rd: 3 mark 14 sh:
Simon Kieldsen sammeledis 2 Rd: 5 mark 10 sh:
Saa og Datteren Christense Rester 5 mark 13 sh:
....
Lars Larsen Grønjord fordrer for udlagte penger til En udhuchen Ramme paa dend Sl:
Mands GrafRuner for 1 Dr:
....
Naar Nu overskrefne Udleg som opnaaer dend Summa 163 Dr: 5 mark 1 sh: fra ganske
Boens Meedel extraheris, da bliver igien Enchen og Arfvingene til Deeling 182 Dr: 3 mark 1
sh:, hvoraf Enchen paa sin Hofved Laad tilkommer deraf dend halfve part, som er 91 Dr: 1
mark 8½ sh: og derfor Hende Er tillagt.
....
Datum Ao Die ex Loro ut Supra.»
Barn:
1. Christopher Kielsen Strømmen ble født cirka 1688; døde 1758, Strømmen, Tromsøysund, Troms, Norway; ble begravet 8 Okt 1758, Tromsdalen, , Troms, Norway.
Torleif var antagelig sønn til Peder Joensen som betalte skatt av Storslett frem til 1624
og far til Kiel Torleifsen Strømmen.
Skattelistene viser:
1634-35: Thomas Euersen og Thorleff betalte landvare med tilsammen 2 pund fisk.
1639-40: Thorleff Pedeersen betalte 2 pund landvare.
1645-46: Torluff betalte landvare med 2 pund.
Koppskattelisten fra 1645 er den første folketellingen vi har, der både kvinner og menn
er med. Den inneholder ialt 283 innbyggere i 106 hushold fra nåværende Karlsøy kommune,
med en liten overvekt på 15 kvinner. Dessverre er det bare folk i ervervsdyktig alder som er
tatt med:
«Kop skat Eller Hoffuit Pengis Register Offuer Trumsø Lehnn
som Er Taxherit Effter Hans Exelens Her StatHolder Och General Kongl. Commesarier
Deris Anordningh Anno 1645:
Hillisø Thingstedt.
Storslet.
Torluff - 8 sh.
Hans Thieniste Pige - 8 sh.
Noch Hans Thieniste Pige - 8 sh.»
Skattematrikkelen fra 1647 for «Hillisøe Thingsted» viser:
«Stoer Sletten 2 pd. [1 våg = 3 bismerpund]
Thorluff Pedersenn 2 pd.
Kongens gresleige».
Det betales ½ dr. i skatt.
I 1650 betalte Thorluff Pedersen leilendingsskatt.
Marith og Torleif hadde antagelig følgende barn:
Ca. 1639: Kiel, oppgitt å være 18 år i 1664, gift med Barbra Larsdatter.
Ca. 1651: Elias, gift med Maren Joensdatter.
Det er imidlertid 12 års aldersforskjell mellom Kiel og Elias samtidig som Marith ikke
nevnes i koppskatten fra 1645. Der er derfor mulig at Kiel er Torleifs sønn i et tidligere
ekteskap, at denne tidligere hustru døde før 1645, og at han så har giftet seg igjen før 1651.
På den annen side oppgis Kiel som Mariths sønn i manntallet fra 1663-66.
Digitalarkivets utskrift fra manntallet for 1663-66 viser for Senien provsti, Trudenes
præstegield og Bergs Tingsted:
«Gaarde:
Storslette - 2 Pd. [fisk].
Opsiddere:
Enchen Marith Christophersd:
Sønner:
Ole Tolefsøn (fostersøn) - 7 Aar.
Kield Tolefsøn - 18 Aar.
Elias Tolefsøn - 12 Aar».
«Genneral Jordebog Ofuer Tromsøe Fogderi» i 1667 viser for «Hillesøe Tingsted»:
«Storsetter - 2 Pd. [1 våg = 3 bismerpund (Pd.) = 72 bismermerker].
Encken Maritte.
Landschyld: 2 Pd.
Leeding: ½ W.
Ostetiende: 1 Bz.
Føder:
Kiør: 6.
Smaller: 12.
Heste: 1.
Intet Brendefang ej heller Andre tilfelde».
I jordeboken nevnes også at «enken Maritte» bruker gården Torsnes til gressleie. Den
kan gi fôr til 2 kyr og 6 smaler. Hun betaler ingen leidang, men gir 6 merker i ostetiende. Marith
brukte også indre og ytre Buvik til høsting av fôr.
I 1680-årene var en ny mann, Elias Christensen, bosatt på Storslett. Han brukte 2 pund
av gården.
Sønnen Elias overtok gården. Det ble avholdt skifte etter hans hustru i 1696:
«Kongl: Tilforordnede Soren Skriver J Tromsøen Søfren Peders: Boyøe med Christen
Jørgens: og Daniel Jacobs: giør Witterligt at Ao 1696 d 29 Julj war Wi Paa Rettens Weiner
forsamlede Paa Storslet J Hillesøe Tingl: ... nu Sl: Quinde Maren Joensdatter Efterlatte Arfboe
som Haver efter Ladt Sig 3 u-myndige Børn Nafnlig Joen og Beniamen Eliassønner og Anne
Eliasdatter, Hvis Formynder Deris Fader Elias Tollefs: Efter Loven er tilforordnet at ...».
Skiftet viser at Elias var en ganske velstående mann. Det regnes opp en mengde
effekter. Gården hadde to tømmerstuer, fehus, lade og stabbur. Videre flere buer og sjåer,
sjøhus og kvernstue med møllestener. Husdyrbestanden var 5 melkekyr, 1 halvmarknaut, 1
stor kalv, 6 sauer, 6 geiter og 1 hest. Da gjelden var dekket, ble det en liten morsarv til barna.
På «berget ved sjøen» sto en sjå, verdsatt til 2 Rdl. Av dette vet vi hvordan «Sjåberget» på
Naustvollen har fått sitt navn.
Manntallet i 1701 oppgir:
«End og findes Effterskrefne J Hillisøe Tingsted som Hører Til Hillesøe Menighed og
Kirche:
...
Opsidernis eller Leylend: Stand og Vilkor:
Vilkorene er Ringe ... - Debitor af Bergen.
Gaardernis eller pladsernis Nafne:
Storslet:
Opsidernis eller Leil: Nafne: - Deris Alder:
Elias Torlufs: - 50.
Sønnernis Nafne: - Deris Alder:
Jon Elias: - 12.
Benjamin Elias: - 5.
Drengis Nafne - Deris Alder:
Foster Dreng Hans Niels: - 10».
Barn:
2. Kiel Torleifsen Strømmen ble født cirka 1639 , Storslett, Hillesøy, Troms, Norway; døde før 1708, Strømmen, Tromsøysund, Troms, Norway.
Gården Sandvik har nok hatt bosetning tilbake til førkristen tid, gravhauger på stranda
innom gården tyder på det. Men da den i eldre tid ble ført under Grepstad hvor sorenskriveren i
Hillesøy bodde, er det vanskelig å fastslå hvor de enkelte oppsitterne bodde før omkring år
1700. En kan nesten med sikkerhet fastslå at Lars Olsen og Niels Høg, som nevnes under
Grepstad i 1664, hadde sin halve våg jord på Sandvik. Mye tyder på at også enken Lea
Christophersdatter som nevnes i 1701, bodde på Sandvik. Gården nevnes først med eget
navn i 1838-matrikkelen.
Lars var sønn til Oluf Eidissen og Giertrud Olsdatter og antagelig far til Barbro, gift med
Kiel Torleifsen Strømmen.
I årene 1650-51 er Lars oppført som eier av en jekt på 16 lesters drektighet. Det er
mulig at denne Grepstadjekta hadde bygdefarsretten i Hillesøy før Tussøy fikk denne. Han var
samtidig postbonde i Tromsødistriktet.
Han hadde følgende barn (minst):
Barbro (antagelig), gift med Kiel Torleifsen Strømmen.
Ca. 1661: Ole, bondelensmann.
Gertrud, gift med Halvor Pedersen, antagelig halshogd i 1692.
Lisbet, antagelig dømt til døden i 1692.
Gertrud og Lisbet omtales i skiftet etter Halvor Pedersen i 1692.
I manntallet fra 1664 er Lars oppført under Grepstad, nå 49 år gammel:
«Gaarde.
11. Grebstad 1½ W. [fisk].
Opsiddere.
Lars Olsen - 49 A. - 1 W.
Niels Høg - 29 Aar - ½ W.
Drenge.
Niels ... - 13 Aar».
«Genneral Jordebog Ofuer Tromsøe Fogderi» i 1667 viser for «Hillesøe Tingsted»:
«Grebstad - 1½ W. - Paalagt ½ W. [1 våg = 3 bismerpund (Pd.) = 72 bismermerker].
Lauritz Olluffsen
Landschyld: 4 Pd.
Leeding: ½ W.
Ostetiende: 12 Mark.
Føder:
Kiør: 5.
Smaller: 6.
Heste: 1.
ibmd Niels Høgh
Landschyld: 2 Pd.
Leeding: ½ W.
Ostetiende: 9 Mark.
Føder:
Kiør: 3.
Smaller: 9.
Goed Brendefang och Gresgang. Derfor paalagt - ½ W».
Lars levde enda i 1676.
I 1692 ble det avholdt et dramatisk skifte på Grepstad etter svigersønnen til Lars,
Halvor Pedersen:
«Grebstad Udj Hillesøe Tingsted.
Kongl: May:tr. Soren Skriver, Søfren Peders: Boyøe, Vorderings Mænd Erick Peders:
Hafnevog og Joen Gregers: Giøre Witterligt at Ao: Christi 1692 dend 20 April var Wi Paa
Rettens Veyne forsamblede, Paa Grebestad Udj Hillesøe Tingsted, J Halvor Peders: Boe, som
grovelig Sig Udj Leyer Maal og Blod Skam, Hvorfor Seet med Guds og Lougens Lov, Udj Sit
Egteskab med sin Egte qvinde Gertru Larsdatter fulde Søster Nafnl: Lisebet Larsdatter, Udj
Huisverende Boe effter anvisning er bes... Registre og Taxerit som følger.
....
Og saa som den fattige qvinde Giertru Larsdatter for forne Hendis Mand for Sette Skyld,
ej kand eller bør Miste Sin Andehl udj Boens Ringe Formue effter som dend U-skyldige ej bør
lide skade for dend Skyldiges forseelses Skylde ... tillegges Hende dend Halve fo.. af boes
Formue som er
....»
På denne tiden ble Halvors leiermål med svigerinnen sett på som en meget alvorlig
forbrytelse. Forfatteren av bygdeboka antyder at Halvor kan ha blitt halshugget og Lisbeth blitt
puttet i en sekk og søkket på havet, slik var den tidens rettspraksis. Justisprotokollene er ikke
bevart, så det er nok ikke mulig å finne deres dom og skjebne.
Manntallet i 1701 oppgir:
«Ellers findes Effterskrefne J Hillisøe Tingsted som Hører Til Tromsøe Menighed:
...
Opsidernis eller Leyl: Stand og Vilkor:
Slet Vilkor. Dog er Creditert fra Bergen.
Gaardernis eller pladsernis Nafne:
Grebstad.
Opsidernis eller Leil: Nafne: - Deris Alder:
Ole Lars: - 40.
Drengis Nafne: - Deris Alder:
Niels Lars: - 32.
Foster Søn Peder Halfvors: - 13.
Bernt Hans: fra ... - 12.
Opsidernis eller Leil: Nafne: - Deris Alder:
Enchen Lea.
Drengis Nafne: - Deris Alder:
Foster Søner
Jens Peders: - 24.
Anders Jens: fød i Bergen - 13».
Fra 1715 eller noe før, vet vi at bondelensmannen Ole Larsen bodde på nåværende
midtre gårdsbruk på Sandvik. Han nevnes ofte i denne tid ved skifter og i forbindelse med
Tjervikmordet i Malangen. Lensmannens sabel, et huggvåpen som hørte med til bestillingen,
var enda å se hos etterslekta på gården i 1890.
Etter matrikkelen i 1723, hadde Grepstad to oppsittere. Det var bonden Ole Larsen og
sorenskriveren i Troms, Asmus Rosenfeldt. Asmus var sorenskriver fra 1709 til 1744, men
levde etter 1744. I denne tid ble tingene ofte holdt på Grepstad. Rosenfeldt var dommer i
mordsaken mot Birte og Benjamin Olsen som begge satt fengslet på Grepstad. Sagnet forteller
at skrivergården brant ved løsild, og det er nok rett. For da en senere oppsitter gravde ut en
potetkjeller på tomta der gården sies å ha stått, ble det funnet mengder av trekull og smeltet
glass.
Barn:
3. Barbro Larsdatter ble født 1660 , Greipstad, Bakkejord, Kvaløy, Hillesøy, Troms, Norway; døde 1695, Straumsbukt, Tromsøysund, Tromsøysund, Troms, Norway.
Storslett ligger på Kvaløya nord-vest for Kvitfjellet nær Hillesøy kirke.
O. Rygh skriver om Storslett i «Norske Gaardnavne»:
«Gård nr. 9 Storsletten, skrives Storsletten i 1610, Storslette i 1614 og Storslet i 1723.
Det kan ikke let afgjøres, om sidste Led er «slétta» f., Slette, eller Slætt f., Slaatteland,
Slaatteng. Det sidste er vel det sandsynligste. I den sidste Matr. skrevet Storsletta.»
Første gang gården blir omtalt, er i fogderegnskapet for 1609-10. Da betalte Effuert
Nielsen 1½ rdl., og husmann Jon Persen 3 mark i skatt.
Peder var antagelig sønnen til Joen Persøn.
Skattelistene viser:
1614-15: Effuert Nielsøn og Thomas Efferdtzsøn betalte 2 pund fisk i landvare.
De betalte også leidangsskatten med ½ våg fisk hver. Det samme gjorde
Joenn Persønn.
1619-20: Thommes Effuertsenn, Lauridtz Jennsen og Effuerdt Nielsen betalte ½ våg
hver i leidang,
mens Peder Joennsen svarte 18 merker. Thommes betalte også
husfrelse med 2 pund.
1624-25: Thommes Effuerdtzenn og Peder Joennsenn betalte leidangen med ½ våg
hver.
Thommes svarte i tillegg 2 pund fisk i landvare.
Landskatt til Martini i 1624 viser:
«Hillisøe Tinngstedtt - Husmend Eller Ringere Strandsider:
Store Sletten.
Peder Joensen - 3 mark 18 sh.
Thomas Effu.... - 3 mark 18 sh».
1629-30: Thommes Effuerdtsøn betalte leidangen med ½ våg, og landvare med 2 pund.
Grepstad ligger på Kvaløya, mot Straumsfjorden vest for Bakkejord. Gården ble tatt
i bruk allerede i vikingtiden, alle gravsettningene på gården og på stranda utenfor vitner om
den gamle bosetningen. Dette er den eneste gården nord for Malangen med den gamle
endelsen «stadir». «Greipr» var et vanlig mannsnavn i middelalderen.
Frem til 1853 hørte gårdene Engenes, Grepstad, Sandvik, indre og ytre Buvik, Torsnes
og Marsletta til Tromsø prestegjeld. Da ble disse gårdene lagt til Hillesøy sogn.
O. Rygh skriver om Grepstad i «Norske Gaardnavne»:
«Gård nr. 2 Grepstad, skrives Grebstad og Gribstad i 1567, Grebstad i 1610, 1614 og
1723.
«Greipsstaðir», af Mandsnavnet «Greipr», som var temmelig almindeligt i middelalderen.
Dette Gaardnavn forekommer paa mange Steder, undertiden ogsaa i Formerne Greipstad og
Grefstad. I den sidste Matr. skr. Greipstad».
Den første person som nevnes på Grepstad er Oluf Andersen. Han var i 1563
«styremand till sinn halfue hyre», og betalte skipperskatten med 5 våger fisk. Oluf nevnes også
i lensregnskapet fra 1567 som bruker av 1 våg fiskeleie. Kronens landvare «aff Gribstad» er på
samme tid 1½ våg fisk.
Oluf Eidissen er nevnt som bruker av gården fra 1610 til 1640. Han betalte skipperskatt
med 2 daler. Hans hustru var Gjertrud Olsdatter. Sønnen Lars, født omkring 1615, er oppført
som bruker av gården i manntallet fra 1664.
Skattelistene viser:
I 1610 betale Ole Eddissen skipperskatt med 2 daler. Nils Larsen betalte
husmannsskatt med 3 mark penger, og Jenns Eddissenn, Niels Jacobsen og Johnn finnd
drengeskatt med 3 mark.
I 1614-15 betalte Oluf Eidissen leidangen med 1 våg og utrorsavgiften landvare
med 1½ våg fisk. Likeså var Niels Lasønn og Jenns Edisønn lagt i leidangsskatten.
I 1619-20 betalte Elluff Eidissen husfrelse med 1½ våg fisk, og leidangen med 1
våg. Halduord, Elling, Lars og Elleff Oelsen betalte leidangen med ½ våg.
I 1620-21 betalte Oluf Eidissen landskyld med 1 våg, Elling Niellsen, Lasse
Nielllsen og Hallduor Niellsen hver ½ våg.
I 1624-25 betalte Olluff Eddissenn leidangen med 1 våg, og landvare med ½
våg. Videre betalte Olluff Ollufsenn, Niels Joennsen, Christoffer og Joen Hansenn hver
leidangen med ½ våg.
Et «Skatte Manndtalls Register Offuer Trumsø Lehnn Anno 1624 viser:
Hillisøe Tinngstedtt - Husmend Eller Ringere Strandsidder:
Grebstad ['G' noe vanskelig å tolke, men er identisk med 'G' i Grøttfiord].
Olluff Oellsen - 3¾ ort».
I 1629-30 betalte Oluff Eidisøn, Peder Jonsen, Halduord og Anders ½ våg hver i
leidangen. Oluff betalte dessuten 1½ våg i landvare.
I 1634-35 betalte Oluff Eidissen landvare med ½ våg fisk og i 1639-40 landvare
med 2 våger fisk.
I 1645-46 betalte Christoffuer Nielsen landvare med 1½ våg, og ga sammen med sin
kone 2 daler i koppskatt:
«Kop skat Eller Hoffuit Pengis Register Offuer Trumsø Lehnn
som Er Taxherit Effter Hans Exelens Her StatHolder Och General Kongl. Commesarier
Deris Anordningh Anno 1645:
Hillisø Thingstedt.
Grepstadt.
Christoffuer - 1 Ort.
Hans Quinde - 1 Ort.
Thiennist Dreng.
Gunder - 8 sh.
Michel - 8 sh.
Een Thienist Pige - 8 sh.
Noch Een Thienist Pige - 8 sh.»
I skattematrikkelen fra 1647 for «Hillisøe Thingsted» nevnes en Olluf bunde som
forarmet:
«Grebstad 1½ w. [1 våg = 3 bismerpund]
Christenn Nielsen 1 w.
Olluff bunde ½ w. Forarmit.
Kongens gresleige».
Det betales 3 ort. i skatt.
Senest i 1648 må Oluf være død, for da svarte Gjertrud og hennes «medarfinger»
skipperskatten.
Giertrud Olsdatter ble født 1580 , Greipstad, Hillesøy, Troms, Norway; døde, Greipstad, Hillesøy, Troms, Norway.
Notater:
Oluf og Giertrud hadde følgende barn (minst):
Ca: 1615: Lars.
I 1648 må Oluf være død, for da svarte Gjertrud og hennes «medarfinger»
skipperskatten. Disse medarvinger var sønnen Lars og en Christen Nilsen. Christen var
sannsynligvis Gjertruds svigersønn.
I 1650 betalte Giertrud Oelsdatter skipperskatt av Grepstad. Niels Ingebridsen betalte
husmannsskatt med 2 mark penger, og Morten ga skatt som «fuld Løens dreng».
Barn:
6. Lars Olsen Grepstad ble født 1617 , Greipstad, Hillesøy, Troms, Norway; døde 1676, Sandvik, Greipstad, Kvaløya, Troms, Norway.